Bliv Medlem

For at blive medlem i Copenhagen Pistol & Rifle Club skal du starte med at komme til en prøveskydning hos os. Efter prøveskydningen giver du en endelig tilkendegivelse om du ønsker at blive medlem. Endvidere skal foreningens bestyrelse godkende din optagelse i vores skytteforening. Derefter skal du have en vandelsgodkendelse af politiet (SKV 6), så du kan blive optaget.

Prøveskydning koster kr. 500,- pr. person. Inkluderet i prisen er: Instruktør, lån af våben, ammunition, skydeskiver, lån af høreværn, lån af sikkerhedsbriller og baneleje. Varighed 2 timer, alt efter hvor mange der deltager.

For at tilmelde dig en prøveskydning skal du skrive til: cprc@cprc.dk med følgende oplysninger:

dit fulde navn, adresse, fødselsdato (oplys ikke dit cpr nr.), e-mail og telefonnummer.

Efterfølgende vil du modtage en tilbagemelding af endelig dato og tid.

Betalingen skal finde sted før prøveskydningen. Betalingen er bindende, og tilbagebetaling vil ikke finde sted ved udeblivelse fra prøveskydningen.

Deltagelse i prøveskydning kræver ren straffeattest og ingen nutidige eller tidligere affilieringer med bandemiljøer. Til prøveskydningen skal du medbringe billedlegitimation og ren straffeattest. Hvis du er under 18 år, skal du have en fuldmagt fra dine forældre. Påklædning efter vind og vejr anbefales.

Skydningen foregår på:

Københavns Skyttecenter

Selinevej 5, 2300 København S

Medlemskab hos Copenhagen Pistol & Rifle Club koster kr. 1.800, – om året. Inkluderet i medlemskab er på de annoncerede skydetider: instruktion, lån af våben, lån af høreværn, lån af sikkerhedsbriller, skydeskiver samt baneleje. Ammunition kan købes hos Copenhagen Pistol & Rifle Club.

Som forening er vi opmærksomme på hvordan vi fremtræder i offentlighedens, samarbejdspartnernes og myndighedernes øjne. Det er derfor vigtigt for os at understrege, at vi ønsker at fremtræde på en måde hvor der ikke er tvivl om at vi er civile sportsskytter. Det betyder bl.a. at vi ikke accepterer påklædning der fremstår militært eller som ytrer politiske holdninger. Vi klæder os som sportsskytter normalt gør. Vores forening er partipolitisk og religiøst neutral, og tager afstand fra alle former for vold og racisme.